Skårlægning af 1. slæt græs nærmer sig med hastige skridt. Du kan følge udviklingen af græsset i Marknyt, på Facebook (vestjysk Kvæg) og på vestjysk hjemmeside.
Friskgræs klippet mandag d. 5. maj 2025
Information om de to græsmarker kan du finde i sidste nummer af Marknyt eller på vestjysk hjemmeside. Siden sidste klip er græsmarken i Videbæk blevet vandet, hvilket græsmarken i Skjern endnu ikke er. Resultaterne fra andet friskgræs-klip er vist i skemaet nedenfor. Klippet er taget mandag morgen d. 5. maj.


Som det ser ud nu, er det meget stor forskel på laget af græs og hermed også udbyttet, som svinger fra mark til mark. Det ser ud til at 1. årsmarkerne, er kommet rigtig godt i gang. 2. års markerne har haft sværere ved at komme i gang, og det ses flere steder at der tørt bundgræs som følge af for langt græs i efteråret. Hvis du har mulighed for at vande bør dette gøres inden 1. slæt tages, så marken er modstandsdygtig og vandet op.
Græsmarken i Skjern bærer præg af at der ikke er meget kløver. Den har spist op, hvilket giver en negativ PBV – der altså masser af højt græs, som indeholder en høj mængde sukker. Græsmarken i Videbæk har en højere kløverandel, som giver mere protein og kan derfor står lidt længere for at opnå en optimal kvalitet.

Prognoser til planlægning
Brug Slætprognose og Fortørringsprognose fra landbrugsinfo.dk til at planlægge skårlægningen. Slætprognose kan beregne hvornår det vil være optimalt at tage 1. slæt i forhold til udbytte, fordøjelighed, energiindhold, protein og sukker. Opnå den bedste kvalitet af dit græs i netop dit område ved at bruge slætprognosen. Hvis du bruger Cropmanager og registrerer dine handlinger på marken, er den indbyggede Slætprognose også mulig at bruge her.
I begge prognoseberegneren indtastes dit eget post nummer, og prognosen laves ud fra vejrudsigten i dit område samt oplysninger som indtastes. Slætprognose har desuden en funktion, hvor en udtaget græsprøve kan tastes ind og øge chancen for et bedre 1. slæt.


