En enig trepart står sammen om en historisk aftale for Danmark. Aftalen skaber rammerne for en ambitiøs grøn omstilling af dansk landbrug, der skaber vækst i landbrugserhverv og samtidig gavner både natur, miljø, drikkevand og klima.

Læs mere

Der indføres en CO2e-afgift på landbrugets biologiske
processer, der indfases med en marginal afgift
på 300 kr./ton CO2e fra 2030 stigende til en marginal
afgift på 750 kr./ton CO2e i 2035.

Læs mere

Adgang til klimateknologier og tiltag (klimavirkemidler),
der kan reducere drivhusgasudledningen,
er afgørende for, at man gennem adfærd kan
undgå at betale en afgift. Derfor indføres en hurtigere
godkendelsesproces for nye virkemidler.

Læs mere

Med aftalen skabes Danmarks Grønne Arealfond,
der med en samlet kapital på 40 mia. kr. skal understøtte
omstillingen og omlægningen af det danske
landbrugserhverv og arealanvendelsen i Danmark.

Læs mere

Aftalen indebærer, at der afsættes yderligere ca. 9,4
mia. kr. til udtagning af i alt ca. 140.000 ha kulstofrige
lavbundsjorder inkl. randarealer frem mod
2030. Heraf udgør kulstofrig jord 70.000 ha, idet det
antages, at der i gennemsnit udtages 1 hektar randareal
for hver hektar kulstofrig lavbrugsjord.

Læs mere

Der afsættes med aftale i grøn trepart ca. 22 mia.
kroner til en ny ordning for privat skovrejsning, som
skal sikre 250.000 hektar ny skov frem imod 2045 –
heraf 7 mia. kr. afsat til 80.000 hektar ny privat
urørt skov og 2,5 mia. kr. afsat til 20.000 hektar bynær
skov.

Læs mere

Der er med aftalen enighed om, at tilbagegangen
for biodiversiteten skal vendes, og at naturen skal
have langt mere plads. Med aftalen lægges der op
til, at regeringen i en kommende natur- og biodiversitetslov
skal sætte et mål om, at 20 pct. af Danmarks
landareal skal være beskyttet. Dette spiller
ind i EU’s overordnede mål om at 30 pct. af EU’s
areal til lands og til havs skal være beskyttet natur.

Læs mere

Der er med aftalen enighed om, at der er behov for
at beskytte drikkevandet bedre, end vi gør i dag.
Der henvises til eksisterende indsatser, herunder en
akutplan for BNBO og en PFAS-handlingsplan, som
allerede er foranstaltet. Og der henvises til, at regeringen
har igangsat en landsdækkende kortlægning
af sårbare grundvandsdannende områder.

Læs mere

Indsatserne for at genoprette et sundt vandmiljø
skal indfases hurtigt, og fokus er på at nå mål gennem
en grundlæggende arealomlægning med et lokalt
udgangspunkt.

Læs mere

Aftalen slår fast, at generationsskifte i landbruget bør forbedres.

Regeringen skal arbejde for, at rammen til etableringsstøtte til unge landbrugere løftes med i alt ca. 200 mio. kr. frem mod 2030.

Læs mere

Regeringen vil, med inddragelse af erhvervslivet og
andre relevante aktører, udarbejde en vækstplan,
som understøtter, at Danmark også i fremtiden har
et stærkt, konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret
landbrugs- og fødevareerhverv.

Læs mere

Den nye CO2e-afgift vil være ens for konventionelle
og økologiske landmænd. De økologiske produktionsregler afskærer dog økologiske landmænd
fra at bruge nogle af de klimateknologier, som deres
konventionelle landmænd kan tage i brug for at nedbringe afgiften.

Læs mere

Tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik er afgørende for at understøtte den grønne omstilling i landbruget. Der er en væsentlig udfordring med samspillet mellem afgift og tilskud, som regeringen skal tage op over for EU-Kommissionen.

Læs mere

Aftalen anerkender, at dansk landbrug og fødevareindustri ikke kan løse de globale kriser på klima og biodiversitetsområderne alene. Det skyldes dels, at Danmark er en lille åben økonomi, dels at langt størstedelen af reguleringen af landbrugserhvervet er fastlagt internationalt – især af EU.

Læs mere