Adgang til klimateknologier og -tiltag (klimavirkemidler), der kan reducere drivhusgasudledningen, er afgørende for, at man gennem adfærd kan undgå at betale en afgift. Derfor indføres en hurtigere godkendelsesproces for nye virkemidler.

Læs mere

På baggrund af Rigsrevisionens beretning om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er det besluttet, i den politiske aftale om Implementering af et Grønt Danmark, at regeringen primo 2025 vil præsentere et oplæg til at styrke kontrollen frem mod, at ny reguleringsmodel træder i kraft i 2027. der vil også ændres på en række regelsæt ifm. ikrafttrædelse af den nye reguleringsmodel.

Læs mere

Der indføres en CO2e-afgift på landbrugets biologiske
processer, der indfases med en marginal afgift
på 300 kr./ton CO2e fra 2030 stigende til en marginal
afgift på 750 kr./ton CO2e i 2035.

Læs mere

Med aftalen skabes Danmarks Grønne Arealfond,
der med en samlet kapital på 43 mia. kr. skal understøtte
omstillingen og omlægningen af det danske
landbrugserhverv og arealanvendelsen i Danmark.

Læs mere

Aftalen indebærer, at der afsættes yderligere ca. 9,9
mia. kr. til udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder. I “Aftale om et Grønt Danmark” fra juni 2024 var der afsat 9,4 mia. kr., og med den politiske aftale er reserver fra tidligere aftaler nu også blevet øremærket til udtagningsindsatsen.

Læs mere

Der afsættes med aftale i grøn trepart ca. 22 mia.
kroner til en ny ordning for privat skovrejsning, som
skal sikre 250.000 hektar ny skov frem imod 2045 –
heraf 7 mia. kr. afsat til 80.000 hektar ny privat
urørt skov og 2,5 mia. kr. afsat til 20.000 hektar bynær
skov.

Læs mere

Der er med aftalen enighed om, at tilbagegangen
for biodiversiteten skal vendes, og at naturen skal
have langt mere plads. Med aftalen lægges der op
til, at regeringen i en kommende natur- og biodiversitetslov
skal sætte et mål om, at 20 pct. af Danmarks
landareal skal være beskyttet. Dette spiller
ind i EU’s overordnede mål om at 30 pct. af EU’s
areal til lands og til havs skal være beskyttet natur.

Læs mere

Der er med aftalen enighed om, at der er behov for
at beskytte drikkevandet bedre, end vi gør i dag.
Der henvises til eksisterende indsatser, herunder en
akutplan for BNBO og en PFAS-handlingsplan, som
allerede er foranstaltet. Og der henvises til, at regeringen
har igangsat en landsdækkende kortlægning
af sårbare grundvandsdannende områder.

Læs mere

Indsatserne for at genoprette et sundt vandmiljø
skal indfases hurtigt, og fokus er på at nå mål gennem
en grundlæggende arealomlægning med et lokalt
udgangspunkt.

Læs mere

Aftale om et Grønt Danmark slår fast, at generationsskifte i landbruget bør forbedres.

Regeringen skal arbejde for, at rammen til etableringsstøtte til unge landbrugere løftes med i alt ca. 200 mio. kr. frem mod 2030.

Regeringen vil desuden nedsætte en ekspertgruppe vedr. finansielle rammevilkår for unge landbrugeres etablering.

Læs mere

Det er meget positivt, at parterne er enige om, at Danmark skal være det bedste land i verden til at producere klimavenlige, miljørigtige og sunde fødevarer til mennesker i hele verden, ligesom vi skal være foregangsland for udvikling og eksport af grønne løsninger, der kan sænke udledningerne på verdensplan.

Læs mere

CO2e-afgiften vil være ens for konventionelle
og økologiske landmænd. De økologiske produktionsregler afskærer dog økologer fra at bruge nogle af de klimateknologier, som konventionelle landmænd kan tage i brug for at nedbringe afgiften. Det gælder eksempelvis fodertilsætningsstoffet Bovaer. Der er derfor risiko for, at særligt økologiske mælkeproducenter vil blive ramt.

Læs mere

Tilskudsordninger er afgørende for at understøtte den grønne omstilling i landbruget. Der er en væsentlig udfordring med samspillet mellem afgift og tilskud, som regeringen skal tage op over for EU-Kommissionen.

Læs mere

Aftalen indeholder et vigtigt og centralt afsnit om “Et internationalt udsyn” hvor det understreges, at Danmark som foregangsland skal bidrage til den globale fødevareproduktion.

Læs mere