Vigtig information om B-skat for februar 2026.
Vi gør opmærksom på, at Skattestyrelsen har foretaget en mindre ændring, som betyder, at B-skatteraten for februar 2026 for mange ikke er blevet betalt via Betalingsservice, selvom man normalt er tilmeldt.
Betalingsfristen var den 20. februar 2026, og vi anbefaler derfor, at du hurtigst muligt kontrollerer, om betalingen er gennemført – og betaler manuelt, hvis den ikke er.
Sådan kan betalingen gennemføres:
- Betal det tilsendte betalingskort (brug det med seneste kørselsdato), eller
- Log på skat.dk, vælg Betalinger, og find her beløb og betalingslinje til betaling via netbank.
Hvis betalingen ikke gennemføres, kan der påløbe renter eller rykker fra Skattestyrelsen.
Betalingen for marts og fremad skulle gerne fortsat blive opkrævet via betalingsservice.
Har du spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt din B-skat for februar er betalt, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 96 80 12 00 – vi hjælper gerne.