Formanden for vestjysk, Jacob Spangsberg, udtrykker bekymring over den nuværende situation, hvor høsten i mange områder endnu ikke er moden til høst inden 20. august. Fagchef og planterådgiver i vestjysk, Niels Gylsen Buch, fortæller, at landmændene i området nu som konsekvens for alvor er begyndt at flyveså efterafgrøderne.
– Vi har heldigvis fået taget et enormt ryk med høsten her de sidste par dage, men vi er langt fra i mål. Der er meget, der slet ikke er modent, og det er et kæmpe problem, siger Jacob Spangsberg, formand for vestjysk.
Jacob Spangsberg, der selv er mælkeproducent, tilføjer, at de problemer, som efterafgrødekravene skaber, er omfattende og rammer bredt. Især i år, hvor kravene om målrettede efterafgrøder i store dele af landet svinger mellem 40,1 og 44,2 procent.
En særlig frustration skyldes de skiftende krav om efterafgrøder, som rykker rundt i landet. Jacob Spangsberg påpeger, at denne ustabilitet skaber stor usikkerhed blandt landmændene.
– Jeg er selv mælkeproducent, så vi er ikke så hårdt ramt, fordi vi skal jo ikke have efterafgrøder andet end i majsen, og dem har vi jo sået for lang tid siden, men det er noget pokkers bøvl, at det rykker så meget rundt, for at sige det mildt. Der er bare ikke logik i det, synes jeg, siger formanden.
Han fortæller, at systemet gør, at mange føler sig fanget på deres afgrøder.
– For eksempel mig som mælkeproducent, jeg kan jo ikke have en vintersædsafgrøde nu. Jeg kan ikke have hvede eller rug, fordi det ikke kommer til at passe ind i vores høst, for så kan vi ikke opfylde efterafgrødekravet. Det er et kæmpe problem i hele Danmark, at det flytter rundt hele tiden, fordi ingen ved, hvad der sker til næste år, siger han.
Færre, kraftigere planter
Niels Gylsen Buch, fagchef og planterådgiver hos vestjysk, fortæller, at mange landmænd har erkendt, at det i år vil være svært at få høstet inden den 20. august, og derfor har mange valgt at flyveså deres efterafgrøder før høsten.
Fagchefen bemærker, at flyvesåning af efterafgrøder historisk set har haft varierende succes.
– Men jeg er ikke i tvivl om, at det virker.
Jeg kan huske, at jeg spurgte nogle forskere for mange år siden, da det her omkring efterafgrøder var nyt, hvad de egentlig helst vil have. Og de ville helst have nogle lidt færre, meget kraftige planter, der er sået tidligt fremfor en meget jævn bestand af noget, der er knap så stort, siger han og påpeger, at Landbrugsstyrelsen kun kontrollerer efter dækningsgrader.
– Og der kan flyvesåning være en udfordring, fordi det simpelthen er sværere at lave en jævn etablering. Men fidusen er, at så skal du ikke spekulere over den der forbandede dato der. Nogle gange virker det godt, og nogle gange virker det knap så godt, siger han og understreger, at traditionel såning efter høst er den mest sikre metode.
Teknisk udfordrende
Niels Gylsen Buch anbefaler landmænd at være bevidste om deres høstdato.
– Hvis man ikke regner med at have høstet den 20., så er det bare med at få den flyvesået, er vores anbefaling.
Fidusen er, at man spreder frøene cirka 14 dage før høst, og det er der en del, der har taget til sig her i erkendelse af, at man ikke når at høste i tide.
Teknisk set kan flyvesåning dog være udfordrende, især med de store arbejdsbredder, som moderne udstyr kræver. Niels Gylsen Buch fortæller, at systemet med flyvesåning for år tilbage gik lidt i glemmebogen på grund af de blandede resultater.
– Enten blev det for ringe i forhold til dækningsgraden på marken, som blev underkendt i en kontrol, eller også blev afgrøden simpelthen for god og gav høstbesvær.
Frustreret over inkonsekvens angående kravene for efterafgrøder udtrykker Niels Gylsen Buch ligesom sin formand en vis frustration over deres inkonsekvens.
– Jeg har svært ved at forstå slingrekursen i de der målrettede efterafgrøder. Lige specifikt omkring Ringkøbing Fjord-oplandet er det jo meget nemt, fordi der jo egentlig altid har været de højeste indsatskrav. Men når jeg ser på andre dele af landet, så kan jeg simpelthen ikke gennemskue det. Lige pludselig er Djursland med, så er Djursland ikke med. Eller Nordjylland er med, så er Nordjylland ikke med, og man får tudet ørerne fulde om, hvor problematisk Limfjorden er. Altså, jeg forstår ikke, at kortene kan ændre sig så meget fra år til år, siger Niels Gylsen Buch.
MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER
- Reglerne for såning af efterafgrøder kræver, at de skal være sået inden den 20. august. En problematisk dato for især Vest- og Nordjylland, hvor vejrforholdene ofte medfører en senere høst.
- For 2024 har Landbrugsstyrelsen annonceret krav om 339.000 hektar målrettede efterafgrøder, hvilket lægger yderligere pres på landmændene, der allerede står over for høje krav til efterafgrøder. I år er det dog især Vestjylland, det går ud over på grund af de voldsomme ændringer, der er sket fra 2023 til 2024 i forhold til krav om målrettede efterafgrøder.
- I de nye krav er Nordjylland helt sluppet, imens store dele af henholdsvis Vestjylland, Sydjylland, dele af Midtjylland, Djursland, Fyn, Nordsjælland, sydlige Lolland-Falster og Bornholm bliver ramt af høje krav om målrettede efterafgrøder.
