I forhold til sidste år, har vi ikke haft de store mængde regn i løbet af vinteren og foråret, og det er derfor ved at være tid til at finde vandingsmaskinerne frem. Siden slutningen af april er den daglige fordampning fra markerne steget, og i skrivende stund ligger fordampningen på mellem 2 og 3 mm pr. dag, afhængigt af afgrøde.

Vandbalancen i vinterraps marken på JB 4
Vandbalancen er varierende alt efter hvilken jordtype og afgrøde, der er på marken, men generelt kan det siges at der er et underskud på -20 mm i vores område.
Hav vandingsmaskinerne klar
Den markante nedadgående trend i vandbalancen kræver opmærksomhed, især hvis den fortsætter. Det kan være nødvendigt at overveje vandingsstrategier eller andre tiltag for at afbøde effekten af det voksende vandunderskud.
Specielt vinterafgrøder som raps, der er tæt på blomstring, samt vinterhvede i skridning, er følsomme over for vandunderskud i marken. Vejrudsigten lover desværre ikke megen nedbør den kommende periode og det ser ud til at det er fortsat tørt henover påsken. Derfor er det vigtigt at være på forkant med vandingen!
Afgrødeprioritering ved vanding:
- Vinterraps
- Vintersæd under skridning
- Frø græs og foder græs

Vanding af vinterhvede, d. 05. april 2025