Ansøgningsrunden til tilskud til: Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2023 åbner d. 12. oktober 2023. Ordningen kaldes i daglig tale tilskud til hegn.
Der kan søges om tilskud til projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder. Du kan desuden søge om tilskud til projekter om forberedelse til afgræsning på arealer med en HNV-score på mere end 5 og arealer, der indgår i etablering af et vådområde- eller lavbundsprojekt.
Der gives i år tilskud til:
Rydning
- Gennemføre rydning af træer og buske på tilgroede arealer
- Forberede et areal til afgræsning
Forberedelse til afgræsning
Du kan få tilskud til etablering af:
- hegn, herunder låger og led
- drikkevandsforsyning
- fast fangefold
- elforsyning
- kreaturovergang: rørbro, bro og vadested
- færist
Landbrugsstyrelsen afholder webinar om ordningen d. 27. oktober 2023 kl. 10-11
Har du spørgsmål eller ønsker hjælp til at lave en ansøgning så kontakt vores kollega:
Natur- og Miljørådgiver
Rikke Ilsøe Mogensen
tlf. 96 81 42 23
e-mail: rim@vestjysk.dk