Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har meddelt, at den planlagte ansøgningsrunde for Miljø- og Klimateknologi er udskudt på ubestemt tid.
Ordningen skulle efter planen være åbnet i dag, den 30. oktober 2025, men åbningen er som nævnt udskudt, og der foreligger endnu ikke en ny dato.
Tilskudsrunden omfatter følgende indsatsområder:
- Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke
- Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde
- Reduktion i pesticidforbrug i planteavl
- Reduktion af energiforbrug i væksthuse
SGAV forventes at melde nyt om den fremtidige tidsplan, så snart der foreligger en afklaring.
