Hvis det skal være realistisk at nå målet i den grønne trepart om udtagning af store landbrugsarealer, er der brug for en strømlining af ordningerne, fastslår formand for vestjysk.
Inden udgangen af 2025 skal der være lagt en plan for udtagning af op mod 23.000 ha jord i oplandet til Ringkøbing Fjord som en del af en målrettet kvælstofindsats i vandområdeplanerne. Det skal lodsejerne kompenseres for, men kompensationsordningerne er så komplicerede og langtrukne, at det er urealistisk at nå målet. Det fastslår formand for vestjysk, Jacob Spangsberg.
– Der er tre faste ordninger, som tilbyder forskellige former for kompensation, og det gør, at vi som landmænd kan have svært ved at finde ud af, hvilken der er den bedste og rigtige for os. Der er risiko for, at vi søger kompensation i den forkerte ordning, fordi reglerne er så komplicerede, siger Jacob Spangsberg og fortsætter:
– Dertil kommer, at sagsbehandlingstiden er meget lang. Det skaber stor frustration, for vi har simpelthen ikke tid til at bruge 3-4 år, som det tager nu, på at få godkendt vores arealer til udtagning – især ikke, hvis vi først har spildt tid på at ligge i kø til den forkerte kompensationsordning.
Formanden bliver bakket op af Lene Moth, fælles projektmedarbejder i vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune:
– Det er en jungle at finde ud af, hvilken pulje, man skal søge ind i, for der er rigtig mange aspekter, der spiller ind på, hvad der er mest fordelagtigt. De forskellige ordninger har nemlig også forskellige referenceperioder til at vurdere et areals værdi, og derfor kan der være store variationer i kompensationen fra ordning til ordning, siger Lene Moth.
Ikke en holdbar løsning
Lene Moth forklarer, at der i de tre faste støtteordninger er forskellige værktøjer til kompensation, hvilket gør det svært at agere i, især for lodsejerne.
– Naturstyrelsen har deres egen bevilling til at udføre klima-lavbundsprojekter på kulstofholdige jorde for at reducere CO2-udledningen. Herigennem kan de tilbyde jordfordeling og engangserstatning ud fra en standartsats, men de kan ikke anvende værditabsordningen, hvor det enkelte areals værdi beregnes, fortæller Lene Moth og fortsætter:
– Derudover er der de EU-finansierede vand- og klimaprojekter, som kommuner og Naturstyrelsen kan søge. Her kan man søge kompensation for både vådområdeprojekter og lavbundsprojekter og få enten jordfordeling, engangserstatning eller kompensation efter værditabsordningen.
Den tredje ordning er klima-lavbundsordningen, som er nationalt finansieret under miljøstyrelsen. Her anvendes kun engangserstatning og værditabsordningen og altså ikke jordfordeling.
Ifølge Lene Moth er det nødvendigt at få en samlet ordning med én indgang, og at man kan anvende de samme værktøjer, uanset om man arbejder med næringsstoffer, kvælstof, CO2-reduktion eller for eksempel biodiversitet.
– De nuværende ordninger er meget låste på enkelte indsatsområder, og derved risikere vi også at overse gode muligheder for f.eks. at øge biodiversiteten, samtidig med at kvælstofudledningen reduceres, fordi tiltag til at forbedre f.eks. biodiversitet ikke hører ind under den ansøgte ordning, fastslår Lene Moth, der suppleres af Jacob Spangsberg:
– Allerede i 2027 bliver vi straffet på kvoterne, hvis vi ikke har en plan for, hvordan vi kommer i mål med vandmiljøplanerne. Derfor er det ikke en holdbar løsning, som det er nu, for der kommer til at danne sig en flaskehals med at få godkendt arealerne. Vi har brug for en mere smidig arbejdsgang, der tillader effektuering, når vi har taget stilling til udtagningen af arealer.
For yderligere information:
Jacob Spangsberg, formand for vestjysk, tlf.: 4073 2156
Lene Moth, projektmedarbejder i vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune, tlf.: 2116 5503
