Majsen er tæt på klar de fleste steder, og det er vigtigt du har gjort dig dine overvejelser omkring majshøsten. Helt præcist anbefaler vi en tørstof på 30-33 % i den samlede ensilage. Der skal snittes når kolben er klar, det vil sige når du lige præcis ikke kan klemme saft ud af de midterste kerne. Selve planten er ”født klar”, du må aldrig vente på at planten bliver vissen. Netop de grønne planter sikre godt NDF’er, som er guf for vomfloraen.
Hvis planten er grøn og saft-spændt – og du fornemmer at der kan være risiko for alkoholgæring i majsen kan du gøre følgende:
- Hæve stubhøjden (der er meget vand i den nederste del af stubben)
- Øge snitlængden til 20 mm
- Lade være med at køre alt for meget i stakken de første par timer. Husk på at majs skal køres sammen/presses og det skal for alt i verden ikke ødelægges af alt for mange tons gummiged i starten
- Og så kan du med fordel køre i tørre planter
Ved at øges stubhøjden reduceres en del af tørstofmassen (færre FE), men samtidig får du en mere tør ensilage (kan være særligt fordelagtigt hvis planten er meget grøn). Fordøjeligheden øges og du får en mere koncentreret vare, det vil sige det giver plads til mere grovfoder og mindre indkøbt/kraftfoder. Så i fald du har foder anbefales at sætte ”knæ-høj” stub.
Ud fra nedenstående tabel er antagelserne omkring majsensilagen lavet:
I praksis betyder det at markens samlede udbytte reduceres, og hvis de resterende FEN skal betale for ”det der bliver på marken” øges FE’s prisen med små 10 ører/FE. Da den ekstra majs skubber noget dyrere korn ud vil det på bunden give de samme foderomkostninger. Dog vil en højere andel være ”egenproduktion” og dermed vil udgift til indkøbt foder være lavere.
Andelen af marker angrebet af majsbrand ses i større grad her i efteråret. Primært på majs-efter-majs marker, hvor der tilmed ikke er pløjet. Særligt i år ses ikke kun angreb ved kolben, men også på den nederste del af stænglen. Det kan også være en medvirkende årsag til at hæve stubhøjden.
Majsbrand
Brug af ensileringsmiddel gør en god ensilage bedre – men kan aldrig redde en dårlig plante eller et dårligt håndværk. Der anbefales brug af ensileringsmiddel hvis tørstofprocenten bliver for høj (>34 %), samt hvis fremdriften i stakken er for lav og særligt i det foder der anvendes om sommeren.
Rigtig god majshøst!