Med store lagre af majsensilage kan det være fordelagtigt at lade en del stå til kolbe- eller kernemajs. Kolbemajs (MKS) hvor hele kolben høstes har været anvendt i en årrække og med gode resultater. At vi fra rådgivningssiden nu anbefaler at overveje kernemajs (CCM) i stedet skyldes primært to ting:
- Rene kerne – ingen spindel og dermed reduceret risiko for toxindannelse (da toxiner opkoncentreres i spindlen)
- Høj energikoncentration – og særligt højt AAT niveau, hvilket oftest mangles i rationer til lakterende køer
Endelig kan der være den fordel at vi i et år som i år – hvor mange jorder lider af overskudsvand – lettere kan høste majskernerne med mejetærsker frem for en snitter med plukker-bord.
Men valget er dit – vi anbefaler i stor udstrækning at du giver kernemajsen en overvejelse ifald du tidligere har høstet kolbemajs. Og JA, det er økonomisk dyrere at høste/behandle kernemajsen, men vi mener at det på bunden er bedre for din total økonomi.
Kernemajs høstes når den sorte plet er synlig (se billede) og vandprocenten er max 40 %.
Kernemajs er typisk høstklar 3-4 uger senere end helsæd. Fra midten af oktober falder vandindholdet kun meget lidt, men modningsprocessen vil fortsætte mod black-spot stadiet, indtil plantevæksten går i stå som følge af frost. Den sorte plet skal være synlig for at kernerne kan tærskes fra spindlen.
Høsttidspunktet fastsættes ud fra en række forhold:
- Vandindholdet er højst 40 %.
- Før væltning og nedknækning af kolber i væsentligt omfang.
- Inden døgnmiddeltemperaturen kommer under 10 0C, ofte efter midten af oktober. Under denne temperatur er der risiko for at udbyttet begynder at falde.
- Sen høst øger risikoen for angreb af fusarium og dermed øges risikoen for indhold af fusariumtoksiner.
- Hvis hele planten frostsprænges ved temperatur under -4 0C. høstes majsen hurtigst muligt inden væltning.
