Torsdag d. 5. oktober 2023 deltog Dorte Kvistgaard Christensen, bestyrelsesmedlem i vestjysk i Debatten – Førstehjælp til havet? på DR2, med vært Clemens Kjersgaard. Temaet var iltsvind, som lige nu er en stor udfordring ude i vores fjorde.
Der blev debatteret lystigt i panelet, der bl.a. bestod af miljøminister Magnus Heunicke, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen, lystfisker Daniel D. Holm, planteavler Dorte Kvistgaard Christensen, professor i Anvendt marin økologi, AU Jacob Carstensen, præsident for Danmarks Naturfredningsforeningen Maria Reumert Gjerding, formand i Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard og Ida Dalsgaard Nicolaisen fra Extinction Rebellions.
Foto: Dorte Kvistgaard Christensen, Magnus Heunicke, Jacob Jensen, Søren Søndergaard
Debatten blev åbnet af Jacob Carstensen, der er professor i Anvendt marin økologi, AU. Jacob fremhævede 3 hovedområder, der har betydning for iltsvind i fjordene. Kvælstofudledning fra landbruget og punktkilderne, temperaturen samt vind og vejr. De sidste 2 parametre er svære at gøre noget ved, så derfor skal der gøres noget i forhold til kvælstofudledning.
Fra landbrugets side, har vi selvfølgelig en stor interesse i at både natur og miljø har det godt. Derfor er vi klar til at samarbejde og finde gode løsninger. En af mulighederne er udtagning af lavbundsjorder, der i dag går dog for langsom. Landmændene er klar, med der er så meget bureaukrati omkring udtagningen, så ordningerne bliver bøvlede og forsinkede. En problemstilling som miljøministeren Magnus Heunicke tog på sine skuldrer.