Årets ansøgningsrunde om grundbetaling mv. er afsluttet. Det blev en hektisk slutspurt med mange rettelser på grund af vejrbetingelserne, hvor bestøverbrak eller almindelig brak blev valgt til en del arealer, der var for vanskelige at få tilsået eller vurderet for sene at tilså med vårbyg. Det er således blevet til over 1550 ha med bestøverbrak i vores område i år. På ca. 65 ha er der valgt 2. års bestøverbrak for arealer, som blev etableret med de blomstrende blandinger allerede sidste år.
På landsplan er der søgt om ca. 54.000 ha med brak under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed. Arealet omfatter både almindelig og bestøverbrak.
Så nu kan vi kun glæde os til at se blomstrende brakmarker hen over sommeren.