Ansøgningsrunden er åben fra 1.-30. september.
En ny tilskudsordning til ulvesikring af hegn skal give fåreavlere og en række andre husdyrholdere i Jylland bedre mulighed for at få tilskud til at sikre deres husdyr mod ulve. Forbedringerne omfatter blandt andet højere tilskud til ulvesikrede hegn og til vedligehold af faste hegn.
I den nye ordning er der herudover faste grundsatser til de tre forskellige hegnstyper, som tager højde for hvor svært det er at opsætte det pågældende hegn.
- Let opsætning: 40 kr/m
- Mellemsvær opsætning: 65 kr/m
- Svær opsætning: 90 kr/m
- Mobile hegn: Grundsats 20 kr/m + vedligehold og drift samlet 5 år 35 kr/m
Man skal derfor ikke længere indsende konkrete tilbud om opsætning af hegn. Som noget nyt gives der også tilskud til vedligehold af de ulvesikrede hegn i fem år. Samtidig bliver der indført straksudbetaling i forbindelse med tilsagn, så ansøgerne hurtigere får betaling.
For at få kompensation ved gentagne ulveangreb, skal man fremover have sine husdyr bag ulvesikrede hegn. Styrelsen har dog mulighed for at dispensere fra denne regel på steder, hvor det ikke er muligt at opsætte ulvesikret hegn.
Fakta-ark med tilskudssatserne
Læs mere om tilskudsordningen
Ansøg her:
https://f2-mobil.sgav.dk/SelfService/submission/submit/TaskguideGenerator_Tilskud_til_ulvesikring_af_hegn_selfservice