Nu åbner en ny ansøgningsrunde for etableringsstøtte til unge landbrugere 2026. Der kan søges fra 2. februar til 20. april 2026. Nedenfor kan du se de væsentligste punkter angående krav vedr. ansøgning.
Der er to indgange til puljen:
- Etablering, som er nye sager
- Fastholdelse er for unge, som er i gang, men ikke indtrådt i driftsledelsen/ejerskab mere end højest være 4 år før ansøgningstidspunktet.
For begge gælder det man maksimalt må være 41 år på ansøgningstidspunktet.
Uddannelseskrav: En godkendt uddannelse, MEN 2 års relevant praktik kan være adgangsgivende. Dette vil kræve en vurdering fra en landbrugsskole, om praktikken anses for værende relevant.
Driftslederkrav: Ejerandel på min. 25 %. Samtidig skal stemmeandel registreres i CVR-register og være på over 50 %.
Der skal være et årligt arbejdskraftbehov i virksomheden på mindst 1.665 timer (=729.000 kr.) for at søge om tilskud som heltidsbedrift ELLER mindst 830 timer som deltidsbedrift (=364.500 kr.).
Du kan godt komme i betragtning til tilskud, såfremt du IKKE ejer jord. Det kan fx være som sharemilker eller forpagter af jord. Her er kravet dog at du skal eje maskiner og/eller besætning.
OBS! Der er 3 års oprettelsesperiode fra udbetalingstidspunktet. Det vil være timekravet, samme CVR-nummer, ejerandel og stemmeandel, man skal være opmærksom på.
Såfremt du har spørgsmål til ordningen, eller behov for hjælp til selve ansøgningen, så er man meget velkommen til, at rette henvendelse til:
Driftsøkonom
Stefan Aagaard Dyrvig
30 31 83 23
sad@vestjysk.dk