
Manganmangel i vinterhvede.

Manganmangel i vinterhvede og -byg. Bemærk de lyse pletter på bladene. SEGES.
I vintersæd er det særligt vinterbyg, som er meget følsom overfor manganmangel. Man ser også hvedemarker, der rammes hårdt af manganmangel, men dette afhænger af sorten. Dyrker man fx Pondus eller Rembrandt, bør man være ekstra opmærksom. Vinterrug er mindre følsom.
Manglen kommer ofte steder hvor:
- det er konstateret før
- der er høje reaktionstal og/eller iltrig jord
- der er sået tidligt: Jo kraftigere afgrøden er i efteråret, jo større risiko er der for manganmangel
Råder man over arealer hvor der ofte ses manganmangel, bør man planlægge 2 til 3 kørsler, særligt hvis det er et tørt efterår. Start ved 3-4 bladstadiet med en lille dosering (1-1,5 l). Lav en opfølgning på et senere tidspunkt med en lidt højere dosering (2-3 l). Regnvejr ophæver ofte akut manganmangel, da luft porerne i jorden bliver fyldt med vand og det oxiderede mangan, bliver igen tilgængeligt. Husk tilsætning af sprede-/klæbemiddel, når mangan køres alene. Det er bedre at give flere små doseringer, end én stor.
I en mark med manganmangel vil man kunne se lyse/gule planter imellem kørersporene, fordi jorden her er mere iltrig end den mere trykkede jord i kørersporene. Er jorden våd, vil mangantilgængeligheden være højere end i en tør og iltrig jord.
Manganmangel skal afhjælpes, så længe marken er farbar, men sprøjt ikke med udsigt til nattefrost eller på frosne planter.