I kontrollen af efterafgrøder, vurderes der blandt andet efterafgrødens dækningsgrad (se billeder), om de anvendte arter er lovlige og, i tilfælde af præcisionsjordbrug, om man har dokumentationen i orden. Trappemodellen bruges både til kontrol af græsudlæg udlagt i foråret og til efterafgrøder, der er etableret før eller efter høst (se tabel).
Kontrol af græsudlæg i majs, der anmeldes som målrettet eller pligtig efterafgrøde, bliver dog ikke kontrolleret efter trappemodellen, på grund af den sene destruktionsfrist (1. marts 2026). Kontrollen ser efter om græsudlægget er jævnt fordelt og veletableret.
Efterafgrødearealet kan nedskrives, hvis det vurderes at det ikke kan godkendes i en kontrolsituation. Herved kan sanktioner ved underkendelse forebygges.
Der gives bøder, hvis der er overanmeldt med pligtige/husdyrefterafgrøder. Dette gælder både efterafgrøder, der skal bruges til årets krav af pligtige og hvis der er indmeldt efterafgrøder som skal ”sparres op” til efterfølgende år. Bøden vil forventeligt være 1.200 kr/ha overanmeldt efterafgrøde. I visse situationer er der konditionalitet og/eller krydsoverensstemmelse (KO) på manglende efterafgrøder. Her kan kravet ligge mellem 1-5 % af årets ha-støtte.


Målrettede efterafgrøder
Målrettede efterafgrøder søges i en særskilt støtteordning. Hvis der i en kontrolsituation mangler målrettede efterafgrøder (eller alternativer), så mister man støtten til de manglende efterafgrødearealer og N-kvoten nedsættes i 2025/2026, svarende til de manglende målrettede arealer (110/175 kg N/ha).
Derudover beregnes der en sanktion i den samlede støtte til de godkendte arealer, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det samlede areal, der kan godkendes i en kontrol, er over 10 %. Der er ikke sanktion i andre støtteordninger som fx grundbetaling.
Afgræsning og slæt på pligtige-, husdyr-, og målrettede efterafgrøder
Det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med efterafgrøder. I praksis er det kun relevant at udnytte efterafgrøder af græs lagt ud i hovedafgrøde om foråret, eller græs fra arealer, der efter høst af frøgræs, forsætter som efterafgrøde. Hvis efterafgrøder udnyttes til produktion, er det vigtigt at de stadig fremstår veletableret og opfylder kravene til dækningsgrad i hele efterafgrødeperioden, fra høst af hovedafgrøden til den tilladte destruktionsdato 20. oktober/1. marts. Det betyder fx, at dyretrykket ved afgræsning ikke må være så hårdt, at plantedækket bliver ødelagt. Ligeledes må efterafgrødearealet ikke ødelægges ved høst af slæt.
Efterafgrødearealer har ingen kvælstofnorm, og det er ikke længere muligt at gøde efterafgrøderne med handelsgødning og samtidig overholde gødningsreglerne.
Dækningsgrad ved olieræddiker/kornblandinger
Herunder kan du se hvordan de forskellige dækningsgrader syner ude i marken.




