Den 9. oktober fik lodsejere, der ejer jord inden for de foreløbige projektområder, besked i deres e-Boks.
I brevet fra Ringkøbing-Skjern Kommune stod der blandt andet:
”Noget af din jord er kommet med i et skitseprojekt. Det forpligter hverken dig eller kommunen til at gennemføre et projekt på din jord. Men det betyder, at vi senere vil kontakte dig, hvis der skal laves forundersøgelser til et konkret projekt. Du er ikke forpligtet til at deltage i forundersøgelsen. Vælger du at gå med, forpligter det dig heller ikke til at deltage i det endelige projekt, før der er underskrevet en aftale.”
Kort fortalt betyder det, at kommunen og Naturstyrelsen, sammen med Udtagningskonsulenterne, nu går i gang med at holde opstartsmøder i de områder, der indgår i skitseprojekterne.
Formålet er at sætte gang i forundersøgelser, som giver jer som lodsejere et solidt grundlag for at beslutte, om jeres arealer skal være med i det endelige projekt. Det er her, I får de nødvendige data på bordet.
Den Lokale Trepart inviterer til et orienteringsmøde om omlægningsplanen:
22. oktober kl. 19.00–20.00 i Lem Hallen
Derudover afholdes ”Åbent trepartskontor”, hvor du kan kigge forbi, stille spørgsmål og få en snak om projektet:
- 23. oktober kl. 12-19 – Videbæk Bibliotek, Fischersvej 6, 6920 Videbæk
- 28. oktober kl. 12-19 – Tarm Bibliotek, Engvej 2, 6880 Tarm
- 6. november kl. 12-19 – vestjysk, Herningvej 3-5, 6950 Ringkøbing
