Diploide sorter af alm. rajgræs skal der i alt tilføres 140-160 kg N pr. ha. Tetraploide sorter tilføres 160-180 kg N pr. ha, se dog i din gødningsplan, hvilket niveau, der er regnet med. Tetraploide fodersorter har det største gødningsbehov.
Tidlige sorter gødes i slutningen af marts og de sildige sorter først i april, når der er vækst i afgrøden. Gylle kan udmærket bruges i foråret og kan tilføres fra først i marts måned under forudsætning af, at færdslen kan ske uden trykskader og reglerne om ikke at tilføre gødning på frossen jord overholdes. Kvælstof fra gylle kan udgøre op til 50 procent af afgrødens kvælstofbehov. Husk at tilføre en svovlholdig gødning i starten af gødskningssæsonen.