Det er nu tid til at overveje hvilken metode man ønsker at bruge til etablering af vinterraps. Det er vigtigt, at rapsen bliver godt etableret. Hvis vejret ikke tillader ordentligt og rettidig etablering, bør man kraftigt overveje at så en anden afgrøde, også selv om der er gode priser på raps.
Grubbesåningen
Grubbesåning er et reelt og tidsbesparende alternativ, men der skal tages hensyn til forskellige forhold. Grubbesåning giver den nødvendige jordløsning, men erfaringerne er, at der helst skal harves op inden såning. Det vil også minimere risikoen for snegle, der stortrives, hvis der ligger meget halm på overfladen. Grubbesåning har ofte givet bedre resultater end traditionel såning, hvis der kommer meget vand kort efter såning. Hvor der er problemer med sandflugt, er det også en meget brugbar løsning. Der anvendes en udsædsmængde svarende til alm. bredsåning. Det er nødvendigt at behandle med Roundup først.
Pløjning og rækkesåning
Dette har givet rigtig gode resultater. Det er den metode, hvor vi bedst kan styre plantetallet og det giver mulighed for at radrense og dermed løsne jorden i efteråret. Oftest anvendes kemisk ukrudtsbekæmpelse lige efter såning, og derefter en enkelt radrensning i september. Anvendelsen af kemi, sikrer også en ukrudtsbekæmpelse i de enkle år, hvor der ikke kan laves en effektiv radrensning pga. regn. Anvendelsen af kemi samt radrensning, giver ofte en bedre ukrudtseffekt, især mod enårig rapgræs, end hvor der ikke radrenses. Der ses ofte et boost af rapsen, når der radrenses i september og metoden synes at være et rigtig godt bud på en god etablering af vinterraps. Radrensning kræver dog tørvejr, så ukrudtet ikke kan gro videre. I forhold til alm. kemisk behandling og bredsåning er det lidt dyrere, men kan være bedre.
Tidspunkt for såning og udsædsmængder
Tidspunkt for såning af vinterraps er fra d. 5.-20. august, og det optimale tidspunkt er omkring d. 10. august. Generelt er det bedre at så tidligt frem for sent. Vi ser tit dårlig fremspiring, når der kommer store regnmængder lige efter såning. Det bør derfor undgås at så raps, når der er udsigt til kraftig nedbør. Den optimale udsædsmængde i forhold til såtidspunkt, fremgår af tabellen. Raps sælges overvejende i units, og indeholder fra 1-2 millioner frø pr. unit, så læs på pakken hvor mange frø der er i en unit, så udsædsmængden kommer til at passe. Nogle linjesorter sælges stadig i sække med 10 kg. Hvis rapsen sås med enkeltkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand, kan udsædsmængden reduceres med ca. 30 %. Dette gælder dog ikke for den tidligste såning, hvor man tilstræber 30 pl/m2.
Ukrudt i vinterraps
Hvis der er meget enårig rapgræs, anbefaler vi at bruge løsningen med 0,2 l/ha Kalif 360 CS + 0,44 l/ha Stomp CS, senest 3 dage efter såning. Der må ikke bruges mere end 0,44 l/ha Stomp CS og maks. 1 gang pr sæson. Hvor der etableres raps vha. grubbesåning eller direkte såning, er det meget vigtigt, at der nedvisnes dagen før såning.
Belkar bekæmper en bred vifte af tokimbladede ukrudtsarter, den kan endda tage kamiller på det tidspunkt. Vi anbefaler, at bruge 0,4 l/ha Belkar. Vent til rapsen har 6 blade, så den ikke beskadiges.
Gødskning af vinterraps
Generelt har raps behov for tilførsel af kvælstof i efteråret. Hvor der er tilført husdyrgødning gennem de senere år, kan mængden reduceres. I tabellen ses de anbefalede kvælstofmængder tildelt i efteråret.
Hvor der nedmuldes halm, eller forfrugten er frøgræs, øges kvælstoftildelingen med ca. 10 kg N/ha. Normalt hæves gødningsmængden jo senere såningen foretages. Ved såning efter 20. august, hæves kvælstofmængden imidlertid ikke, da den sene såning betyder, at rapsen normalt ikke vil nå at optage den tilførte kvælstof.
Hvor der gødes med handelsgødning, placeres denne ved såning eller spredes i løbet at to uger efter såning. På sandjord, hvor der ikke er nedmuldet halm, anbefaler vi en NKS-gødning (fx NKS 19-0-15-4), på øvrige arealer anbefales en NS-gødning (fx NS 27-4). Hvor der anvendes gylle, nedfældes denne før pløjning.
Fordelen ved at anvende gylle er, at der samtidig tildeles P, K og andre næringsstoffer. Yderlig tilførsel af K vil normalt ikke være nødvendig. Det er også muligt, at udbringe gylle efter fremspiring, men her vil der ofte være et vist kvælstoftab ved fordampning og stor risiko for at rapsen får for sent fat på gødningen.
De forsøg, der er lavet med tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle om efteråret i vinterraps, giver ikke sikre merudbytter. Der bør ikke gives for store mængder gylle, da det øger risikoen for udvaskning og at en del af gyllen dermed er spildt.
OBS på rapsjordlopper og snegle efter fremspiring
De voksne rapsjordlopper kan på kimbladstadiet gøre store skader på den ny fremspirede raps, så væksten ødelægges og plantebestanden udtyndes. Det anbefales at bekæmpe de voksne rapsjordlopper, ved 10% bortgnavede bladareal fra kimbladstadiet og frem til ca. 4 løvblade. Gnav fra rapsjordlopper er små runde ”skudhuller” inde i bladpladen.
Ved bekæmpelse af de voksne rapsjordlopper bør anvendes 0,2 kg/ha Lamdex eller 0,15 kg/ha Kaiso Sorbie. Kaiso Sorbie må anvendes 1 gang pr. sæson og Lamdex må anvendes max 3 gange pr. sæson.
Især på arealer med store mængder plantemateriale og i fugtigt vejr, kan sneglegnav blive et stort problem ved etablering af raps. Hvis man konstatere store problemer med snegle på arealet, anbefales det at anvende 4 kg/ha Sluxx HP. Hvis man ved der er mange snegle, kan dosis øges. Der må maksimalt gives 7 kg/ha.
