Etablering af vårsæd kan i foråret være en udfordring i de år hvor der er meget nedbør i foråret, især på lerjord. Omvendt kan en tørke i forsommeren også være hård ved de nysåede kornafgrøder. Derfor undersøges muligheden for at så fx maltbyg og vårhvede i efteråret, for at få en længere vækstsæson, og dermed højere udbytter og tidligere høst. Forsøg fra Tyskland og Frankrig viser dog desværre at kvaliteten af kornet er svingende, samtidig med at der er stor usikkerhed forbundet med udvintring i meget kolde vintre.
Vårbyg
I 2023 blev der lavet 3 landsforsøg med efterårssået vårbyg på Djursland, Lolland og Ytteborg v. Struer. Forsøgene ved Struer og Lolland blev sået i midten af november, mens det på Djursland blev sået midt i december. Alle forsøg blev sået med 400 spiredygtige kerner pr. m2. En meget stor del af plantebestanden blev reduceret hen over vinteren (25 % i Struer). Det kunne ses i udbytteniveauerne. Kun i forsøget på Lolland, opnåede man i gennemsnit af 9 sorter, et merudbytte på 7 hkg/ha for efterårssåning, frem for forårssåning. Ved Struer og Djursland var der et negativt merudbytte på hhv. 23 og 10 hkg/ha.
Det vidste sig dog at forsøgene sået i midten af november havde noget lavere proteinindhold end forårssået, hvilket kan være en positiv kvalitetsparameter for maltbyg. Herudover så man en større mængde skoldplet i de efterårssåede forsøg fremfor forårssåning, men ellers ingen forskel i sygdomme. I 2025 blev samme forsøgsdesign gennemført. Her lå udbytterne på samme niveau, om det var sået sidst i oktober eller sidst i marts.
Vårhvede
En forsøgsserie i 2017-18 viste, at der kan opnås et betydeligt større udbytte ved såning af vårhvede i oktober og november, i forhold til såning i april (10-20 hkg/ha), men også at udbyttet i vinterhvede sået på samme tidspunkt var højere (3-6 hkg/ha). Såning af vårhvede i efteråret, giver derfor kun mening, hvis man er interesseret i vårhvedens højere kvalitet og får en merpris for den. Dog giver efterårssåning et lavere proteinindhold end forårssåning, i forsøget i 2018. I 2017 var proteinindholdet det samme, uanset såtidspunkt.
Ved såning om efteråret busker vårhvede sig bedre og giver dermed flere aks pr. m2. Den producerer også større kerner, hvilket udmønter sig i en større tusindkornsvægt (TKV). Desuden er afgrøden mindre udsat for angreb af bygfluen, da den er længere fremme i udvikling end ved forårssåning, og derfor ikke så modtagelig for angreb. Risikoen ved efterårssåning er, at vi ikke kender vårhvedesorternes vinterfasthed, og at man derfor løber en risiko for udvintring.
Konklusionen er at ved efterårssåning bør man have fokus på en høj udsædsmængde, for at tilstræbe et tilfredsstillende plantetal i foråret. Forsøgene vidste også, at der med fordel kan såes i start november, da det formodes at decembersåningen har reduceret planternes buskning.
Du bør huske at en efterårssået vårsæd tæller som en efterårssået afgrøde. Der kan derfor ikke være efterafgrøder, forud for etableringen af en efterårssået vårsæd. Det betyder at man erstatter vårhvede med vinterhvede, eller vårbyg med vinterbyg. Hvilket vi ikke ser som en udbyttemæssig fordel.
