Overvejer du at indgå i et lavbundsprojekt, men savner du viden om de efterfølgende landskabsændringer og naturen? Så tilmeld dig en af SEGES Innovations fire temadage om natur og landskabsændringer i forbindelse med udtagningsprojekter.
Som lodsejer er der nu mulighed for at lære, hvordan dit lavbundsareal ændrer sig, når arealerne bliver vådlagt. På disse temadage vil du blive præsenteret for ideer til, hvilke forvaltningsværktøjer der kan tages i brug, og der vil være indlæg fra lodsejere og udtagningskonsulenter, som fortæller om deres erfaringer med lavbundsprojekter.
Temadagene afholdes udendørs, de er gratis, og der vil være en smule forplejning undervejs.
Herunder finder du mere information og tilmelding til hver enkelt af de fire temadage:
ONSDAG D. 14. MAJ KL. 16.00-20.00 Heltzen Enge
Bliv inspireret af et ungt lavbundsprojekt, hvor vådlægningen har sat et tydeligt præg.
Læs mere og tilmelding
MANDAG D. 2. JUNI KL. 16.00-20.00 Vejen Mose
Drag erfaringer fra et lavbundsprojekt med fokus på naturgenopretning.
Læs mere og tilmelding
TIRSDAG D. 10. JUNI KL. 16.00-20.00 Tempelkrog
Oplev hvor hurtigt natur flytter ind efter vådlægning på dyrkede jorde og udviklingen af mosaik natur.
Læs mere og tilmelding
ONSDAG D. 11. JUNI KL. 16.00-20.00 Sallinge Å
Overvær den genslyngede Sallinge Å og hvordan man kan forvalte et sådant areal.
Læs mere og tilmelding
Med Aftale om et Grønt Danmark er kursen for de kommende års grønne omstilling nu lagt, og landbrugets egne udtagningskonsulenter har en central rolle i udtagningen af jorder til gavn for miljø, klima og natur.
Indsatsen for et renere vandmiljø, mindre klimaaftryk, mere skov, natur og biodiversitet skal øges – men samtidig er det vigtigt, at lodsejerne er trygge, har ejerskab og overblik over processen i udtagningen af deres jorder. Derfor står udtagningskonsulenterne klar til at yde gratis rådgivning for at finde den helt rigtige løsning for lodsejere og deres bedrift.
