Kom med på ekskursion den 18. juni 2025, hvor vi i år besøger I/S Spangsberg i Hanning. Udnyt chancen for at blive opdateret på det nyeste inden for grovfoder – både i teori og praksis.
Den 18. juni afholdes årets Grovfoderekskursion – en dag med faglighed, netværk og indsigt i moderne grovfoderproduktion.
I år går turen til Hanning ved Skjern (Kongsholmvej 5, 6900 Skjern), hvor Jacob og Jørgen Spangsberg byder indenfor i både marker, stalde og maskinpark. Dagen byder på et væld af demonstrationer, faglige indlæg og praktiske erfaringer.
Også i år byder programmet på en stærk kombination af aktuel viden, praktiske demonstrationer og faglig sparring. Fokus er på emner, der er direkte anvendelige i hverdagen: foderproduktion, driftsledelse, markøkonomi og ny teknologi. Her vil du bl.a. høre om:
- CowFit og SmartFarming (AI)
- Reduktion af ammoniakfordampning
- Separering af sand i gylle til biogas
- Længere varighed af græsmarker
Formiddagen byder på faglige oplæg, mens eftermiddagen står i markens og maskinernes tegn. Undervejs er der rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre landmænd og eksperter – og tage værdifuld viden med hjem til bedriften.
