Dansk Kødkvæg Region Midt-Vest afholder efterårsarrangement med bedriftsbesøg og virksomhedsbesøg hos Linds A/S i Vildbjerg.
Vi mødes hos Asger Mogensen, Nøvlingholmvej 4, 7480 Vildbjerg, tirsdag den 8. oktober kl. 18.30.

Asger har 45 Limousine-årskøer samt opdræt. Kalvene bliver færdigfedet på bedriften og sendt til Himmerlandskød. For at sikre nemme kælvninger anvender han Angus-tyre til kvierne. Dyrene går på marken, så husk praktisk påklædning, der passer til vejret. Om vinteren er alle dyr inde i dybstrøelsesstald for at lette opsynet, da Asger også har andet arbejde ved siden af.
Vi forventer, at besøget varer omkring en time. Eventuelle spørgsmål til Asger kan stilles over kaffen hos Linds.
Linds A/S
Blüchersvej 3, 7480 Vildbjerg (kun kort afstand fra Asgers gård).
Hos Linds får vi en rundvisning på fabrik og lager. De er vært ved kaffe og kage, og arrangementet er gratis for alle. Der vil også være et oplæg fra Linds med relevant indhold for os som kødkvægsavlere.

Tilmelding er nødvendig senest d. 5. oktober til Rasmus på tlf. 25 14 53 48 (gerne SMS)
eller mail: rasmus-galsgaard@godmail.dk
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Kødkvæg Midt-Vest