Vidste du, at Landbrug & Fødevarer har forhandlet en meget attraktiv aftale om forsikrings- og pensionsordning for medlemmerne?
”Vores analyser og løbende dialog med pensionsselskaberne viser, at der samlet set ikke findes en bedre løsning for landmænd end LandsmandsPension” siger forsikringsmægler Søren Brejnholt Lauridsen fra Max Matthiessen Insurance Brokers og fortsætter: ”Generelt mangler landmanden overblik og sikkerhed for, at deres forsikrings- og pensionsordning er sammensat korrekt og at priser og omkostninger er konkurrencedygtige. Desværre ser vi ofte betydelige ”huller” i landmandens forsikringer f.eks., at dækning ved tabt erhvervsevne stopper allerede ved alder 60 år, hvor LandmandsPension dækker frem til landmandens folkepensionsalder. Der kan således være 7 år eller mere, hvor landmanden skal finansiere familiens liv af egen lomme, hvis landmanden mister sin erhvervsevne, hvilket for mange vil være en økonomisk katastrofe”.
Aftalen omhandler indbetaling på pensionsordning samt økonomisk sikring ved sygdom og dødsfald på meget attraktive vilkår.
Reducér din topskat – benyt 30 %-ordningen for selvstændige
Kombinér din ratepension med en livrente og få det maksimale ud af 30 %-ordningen samtidig med, at det giver dig ekstra luft i økonomien i de tidlige og mest aktive pensionsår. Du kan indbetale 63.100 kr. (2024) på en ratepension hvert år. Derudover kan du indbetale 30 % af overskuddet på en livrente og få fradrag.
Med livrente er du sikret en løbende indtægt, så længe du lever. Tal med din økonomirådgiver i god tid inden årets udgang for at sikre dit fradrag.