En kalv med diarré bliver til en ko med lavere mælkeydelse, der med den kommende CO2-afgift ender som en ren udgift. Derfor skal landmanden sætte fokus på tilvækst og trivsel hos kalvene, fastslår vestjysk.
Der er en ufravigelig sammenhæng mellem, hvor mange gange en kalv har diarré og hvor høj mælkeproduktion, den får som ko. Det er et af hovedbudskaberne fra vestjysk, når landboforeningen d. 4.-6. juli 2024 deltager i Landsskuet i Herning.
– Mange taler om, at kalvedødeligheden skal nedbringes. Det ser vi som en selvfølge i vestjysk. Derfor ser vi hellere fokus på vigtigheden af tilvækst og trivsel hos både kalve og kvier, for det er to faktorer, der er helt afgørende for at kunne have en rentabel mælkeproduktion med den kommende CO2-afgift, fastslår Stefan Aagaard Dyrvig, driftsøkonom hos vestjysk.
vestjysk har gennem en årrække gennemført kliniske undersøgelser på kvægbedrifter med både Holstein- og Jerseykøer. I undersøgelserne er det blevet registreret hvor mange gange, den enkelte kalv blandet andet havde diarré, for senere at kunne holde det op mod den voksne kos mælkeydelse.
– Hvis man passer godt på sin kalv, kan den give 2,5 tons mælk mere i de to første laktationer. Tiden er ikke til at producere på ikke-rentable dyr, og derfor er det vigtigt at prioritere sunde kalve. De skal helst have en tilvækst på et kilo om dagen de første 60 dage, så vi ved, at de er kommet godt fra start. Det er noget af det, vi står klar til at give råd og vejledning til på vores stand i hal Q på Landsskuet, siger Freja Bylling Andersen, kvægrådgiver hos vestjysk.
Der ses en klar sammenhæng mellem, hvor mange gange kalvene har haft diarré (vandret akse) og mælkeydelsen (lodret akse) på de undersøgte bedrifter.
Væk med dyrene – når nok er nok
Rikke Engelbrecht, kalveekspert hos vestjysk, fastslår, at kvægbrugeren nu skal fokusere endnu mere på at spotte de fremtidige dyr på bedriften.
– Selvfølgelig er nogle dyr svagere end andre og har en større tendens til at blive syge. Men langt det meste diarré kan undgås, hvis man gør arbejdet godt, siger Rikke Engelbrecht og fortsætter:
– Først og fremmest er hygiejnen altafgørende. Landmanden skal træne sig selv og personalet til at have en høj hygiejnestandard og til at kunne vurdere, hvornår noget er rent og beskidt. Til det har vi udviklet et scoringssystem, der dækker både over hygiejnen og kalvenes trivsel. Om man bruger det eller et andet system, er ligegyldigt – man skal bare sørge for at lave registreringer, for der kan ikke tjenes penge, hvis der er for mange dårlige dyr på bedriften. I vestjysk er vi meget fokuserede på at lave registreringer, der giver værdi på bundlinjen. I dette tilfælde er ”jo flere kilo tilvækst lig med jo flere kilo mælk i tanken”.
Dernæst er fodringen af både den spæde kalv og opdrættet afgørende. Og her er det vigtigt fortsat at følge tilvæksten med registreringer, gentager Freja Bylling Andersen:
– Netop fodereffektiviteten, målt i MJ til en given tilvækst på 625 kg ved kælvning, er helt essentiel for at kunne sikre økonomisk rentabilitet i opdrætsdelen. Variationen blandt særligt 1. kalvs køer er alt for stor i Danmark – som tegn på ustabilitet i management hos opdrætsdelen.
Hold øje med kalvenes tilvækst – brug et godkendt målebånd.
Kalveeksperten og driftsøkonomen er begge meget faste i mælet, når det handler om valide registreringer, og hvordan de efterfølgende anvendes.
– Det er ikke nok at have en generel statistik på, at en vis procent at kalvene har haft diarré. Man er nødt til at vide, hvem det er, så man kan skille sig af med dem, når nok er nok! Dyr med en højere sygelighed skal hverken indsættes i avlen eller produktionen, så for at sikre en rentabel produktion skal selektionen sættes ind langt hårdere og tidligere, end det typisk ses i dag, siger Rikke Engelbrecht.
Vel mødt på vestjysks stand i hal Q, hvor rådgiverne vil øse ud af deres økonomisk funderede rådgivning.
For yderligere information kontakt:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert, vestjysk, tlf.: 22 50 75 51
Freja Bylling Andersen, kvægrådgiver, vestjysk, tlf.: 40 94 95 53
Stefan Aagaard Dyrvig, driftsøkonom, vestjysk, tlf.: 30 31 83 23
