Teltoverdækningen må kun være åben, når du omrører, tømmer eller udbringer gylle. Det sker jævnligt, at lugerne står åben i længere tid, og derfor er årets kampagne rettet mod at sikre, at disse holdes lukket.
For at få fuldt udbytte af fordelene er det vigtigt, at lugerne kun åbnes, når det er nødvendigt, og at evt. skader på lugen udbedres hurtig.
Alle landets kommuner skal hvert år gennemføre mindst to kampagnetilsyn på virksomheder og landbrug. Et kampagnetilsyn er et tilsyn, der er målrettet et bestemt miljøtema eller -problem.
Kampagnen omfatter et antal tilsyn, som er blevet tilfældigt udtrukket blandt de teltoverdækkede gyllebeholdere, der er registreret i kommunen.
Tilsynene vil blive ført u-varslet, og udføres i november/december 2025 af Ringkøbing-Skjern Kommune.
