Hyppig udslusning i grisestalde er nu et lov krav

1. maj 2023 trådte et nyt lovkrav i kraft, om at der skal foretages hyppig udslusning i alle eksisterende slagtegrisestalde og i alle nye grisestalde. Der er ikke er krav om hyppig udslusning i eksisterende so- og smågrisestalde – kravet om hyppig udslusning gælder alene nye staldprojekter, som indsender ansøgning om miljøgodkendelse efter 1. maj. 2023.

Det vil sige, at i alle slagtegrisestalde samt i nye stalde til smågrise og sohold skal gylle udsluses, når gyllehøjden er 10 cm i kummen, men hvis produktionen af gødning og urin er så stor, at denne væskehøjde nås på under en uge, skal der ikke udsluses oftere end hver 7. dag.

Kravet om hyppig udslusning er ikke gældende for staldafsnit, der anvender staldforsuring som ammoniakreducerende teknologi, eller for stalde til økologisk griseproduktion.

Vær opmærksom på at der skal føres logbog over udslusningen, som skal kunne forevises ved den kommunale kontrol. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra kravet om hyppig udslusning.

 

Læs mere