Et naturtjek er et tilbud til dig som lodsejer, der ønsker at få overblik over, hvilke naturværdier du har i dag og hvordan du kan bevare naturværdien på din ejendom, eller selv foretage ændringer eller tiltag, der kan øge naturværdien og dermed tilgodese biodiversiteten.
Hvorfor få et naturtjek?
Som lodsejer er du tæt på naturen hver dag og har derfor en enestående mulighed for at gøre en forskel for biodiversiteten i dit nærområde.
Det kan dog være svært at få overblik over hvilke områder der levere på biodiversiteten i dag og hvilke områder der med lidt hjælp vil kunne få en høj naturværdi i fremtiden.
Et naturtjek vil gøre dig bevidst om dine naturværdier og hjælpe dig til prioritering af indsatser i fremtiden.
Flere landmænd, som har fået foretaget et naturtjek, bruger det som dokumentation for, at de gør noget for naturen og biodiversiteten. Naturtjek bliver brugt i banken og det bliver brugt i forbindelse med markedsføring. Et naturtjek kan også indgå i vurderingen af en virksomheds bæredygtighed som virkemiddel i virksomhedens ESG-ledelsesrapport.
Hvad indeholder et naturtjek?
- En forudgående screening af dine arealer ud fra tilgængelige data om natur og biodiversitet
- Et besøg inkl. markvandring på dine arealer
- Konkrete forslag til bevaring af naturværdi på ejendommen
- Idéer og anbefalinger til tiltag, der kan udvikle og højne naturværdien på din ejendom
- En skriftlig plan m. oversigtskort m. billeder og specifik beskrivelse af naturværdier på dine arealer. Der vil blive taget udgangspunkt i ca. 7 lokaliteter på din ejendom.
Det er helt frivilligt, om du vælger at følge anbefalingerne.
Et naturtjek koster 15.000 kr.
Har dette vagt din interesse, så kontakt
Rikke Ilsøe Mogensen
Natur og Miljørådgiver
96 81 42 23
rim@vestjysk.dk