Miljøstyrelsen udsætter frist for indberetning af pesticidforbrug i SJI og udfyldelse af IPM-skema.
Den nye frist for SJI og IPM-skema bliver den 4. april 2024.
Miljøstyrelsen oplever normalt henvendelser fra mange jordbrugere og konsulenter i dagene op mod fristen den 31. marts med spørgsmål relateret til indberetning af pesticidforbrug i SJI (Miljøstyrelsens IT-system for indberetning sprøjtejournaldata) og om krav til udfyldelse af IPM-skema.
Da fristen den 31. marts 2024 falder på Påskesøndag, og Miljøstyrelsen holder lukket hele påskeugen, og dermed i hverdagene 25.-27. marts, har erhvervet ytret ønske om Miljøstyrelsen forlænger fristen med yderligere tre hverdage.