Nu åbner en ny ansøgningsrunde for etableringsstøtte til unge landbrugere 2024. Ansøgningsrunden er åben fra 1. februar til 22. april 2024. Her er de væsentligste krav vedr. ansøgning:
- Under 41 år på ansøgningstidspunktet.
- Etablering; tinglysningstidspunktet) må højest være 4 år før ansøgningstidspunktet. Er man nyetableret og sagen dermed ikke er tinglyst, skal man have en underskrevet købsaftale.
- Uddannelseskrav; en godkendt uddannelse, MEN som noget nyt kan 2 års relevant praktik være adgangsgivende. Dette vil kræve en vurdering fra en landbrugsskole om praktik anses for værende relevant.
- Driftslederkrav; hvilket betyder ejerandel på minimum 25 %. Samtidig skal stemmeandel registreres i CVR-register og være på minimum 50 %.
- Der skal være et årligt arbejdskraftbehov i virksomheden på mindst 1.665 timer (= 100.000 euro) for at søge om tilskud som heltidsbedrift ELLER mindst 830 timer som deltidsbedrift (= 50.000 euro).
Du kan godt komme i betragtning til tilskud, såfremt du IKKE ejer jord. Det kan fx være som sharemilker eller forpagter af jord. Her er kravet dog at du skal eje maskiner og besætning, som skal være tinglyst med virksomhedspant under Tinglysningsrettens personbog, som dokumentation for, at du er den reelle ejer på udbetalingstidspunktet.
OBS! Der er 3 års oprettelsesperiode fra udbetalingstidspunktet. Det vil være timekravet, samme CVR-nummer, ejerandel og stemmeandel, man skal være opmærksom på.
Såfremt du har spørgsmål til ordningen, eller behov for hjælp til selve ansøgningen, så kontakt:
Driftsøkonom
Peder Østergaard
51 23 13 66
peo@vestjysk.dk
Driftsøkonom
Stefan Aagaard Dyrvig
30 31 83 23
sad@vestjysk.dk