vestjysk deltog i går d. 3. oktober 2023 sammen med politikerne i Teknik- og miljøudvalget, Erhvervs-, klima & arbejdskraftudvalget, kommunens klimasekretariat, Erhvervsrådet, Handelsrådet og Destination Vesterhavet (turismen) i det første opfølgende møde omkring klimapartnerskabsaftalen med Ringkøbing-Skjern Kommune.
Jacob Spangsberg, formand i vestjysk landboforeningen, redegjorde på glimrende vis for alle de tiltag landbruget har gjort og gør for at reducere vores klimaaftryk i kommunen og i det hele taget.
Landbruget bidrager med ca. 80 % af CO2 udledningen i kommunens klimaregnskab. Det er en stor mundfuld at skulle nå i mål med en 70 % reduktion af CO2-e i kommunen i 2030 og en netto-0 udledning i 2050, som er kommunens ambition og mål.