Effekten, af sen såning, er:
- Mindre udbytte, især af kolber
- Mindre indhold af stivelse, hvilket kan erstattes af korn
- Lavere tørstofprocent. Ved tørstofindhold under 27 % kræves samensilering med saftsugende foderemner, for at begrænse tab ved saftafløb
- Høje og ranglede planter, som giver større risiko for lejesæd
Vurderet ud fra såtidsforsøgene fra omkring 1980 (se tabel), så kan det ikke længere betale sig at så majs. Det bør derfor overvejes om der i stedet skal sås vårbyg eller ærter til slæt. Ca. 60 kg/ha vårbyg, ca. 120 kg/ha ærter eller en blanding af vårbyg og ærter.
Sammen med byg og/eller ærter sås italiensk rajgræs eller en blanding af italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs.
