Beslutning om næste års afgrøder, skal for vintersædens vedkommende snart træffes. Salget af sorter er gået i gang, og ønskes nogle af de nyere sorter, så skal bestillingen afgives inden for de næste uger.
Vi har sat afgrøderne op overfor hinanden med følgende forudsætninger: Udbytterne er taget ud fra resultaterne i vores eget område de seneste år (se figurer). Prisen for afgrøderne i 2024 er en vurdering, hvor mange faktorer kan betyde ændringer i både opadgående og nedadgående retning, specielt i år, hvor priser på råvarer og energi stiger ekstraordinært meget pga. situationen i verden. Derfor siger kalkulerne noget om de forskellige afgrøders indbyrdes forhold, under de benyttede forudsætninger.
- Udsædsprisen er udregnet ud fra anbefalede udsædsmængder for korn, udregnet som afgrødeprisen ganget med udsædsmængde gange 2,7.
- Gødskning er regnet efter standardnormer for 2022/23 for vandet sandjord.
- Der er brugt 140 kg total-N i husdyrgødning, svarende til 100 kg N og en pris på 728 kr., som svarer til udbringningsomkostningerne.
- Næringsstofpriserne er sat til:
N = 9 kr/kg
P = 18 kr/kg
K = 11 kr/kg
S = 4 kr/kg
- Planteværn er udregnet efter vestjysks standardplaner i afgrøderne for ukrudt- og svampebekæmpelse.
- Skadedyrsmiddel er sat på i de afgrøder, hvor det forventes, at der er et behov i et gennemsnitsår.
- Maskinomkostninger indgår ikke i beregningerne, selvom det er en væsentlig omkostning. Maskinomkostningerne varierer ofte meget fra bedrift til bedrift.
Ved at indsætte egne udbytter, egne priser mv. samt egne forudsætninger i øvrigt, kan afgrødernes indbyrdes placering i ranglisten hurtigt ændres.
Økologi
Der er taget kalkuler for 4 økologiske afgrøder med, da der er interesse for økologi. Det tager to år at lægge om til økologi og kræver visse forudsætninger, såsom adgang til husdyrgødning og et alsidigt sædskifte.

HUSK at tabellerne er vejledende!!!!
Indsæt dine egne tal, for at finde dit dækningsbidrag.


