Bestyrelsen i vestjysk inviterer til virksomhedsbesøg hos Arla Food Ingredients Innovations Center (AFI IC).
AFI IC er et datterselskab i Arla og er dermed ejet af landmænd. AFI IC producerer ingredienser ud fra valle og mælk til sportsernæring, medicinsk ernæring, spædbørn samt til bl.a. mejeriprodukter.
I 2021 flyttede udviklingsafdelingen ind i et nyt innovationscenter i Nr. Vium, tæt på Danmark Protein. I innovationscenteret arbejder ca. 80 medarbejdere med at udvikle nye produkter, dokumentere effekten af disse produkter og udvikle bedre og mere bæredygtig teknologi til de forskellige produktionssteder.
I inviteres hermed til at få historien om en vild vækst, lære mere om ingredienserne og se forsøgsfaciliteterne.
Der serveres kaffe og kage kl. 21.00.

Tilmelding senest d. 19. januar 2026 på tlf. 96 80 12 00 eller: