Invitation til heldagstur fredag den 23. maj 2025
Kødkvæg region midt-vest
Nu er der mulighed for at komme med på årets heldagstur fredag den 23. maj 2025. Turen går til Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted, efterfulgt af et besøg på Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole.
Opsamling:
Bussen samler op tre steder:
-
Først ved Rum Kirke kl. 07.00
-
Næste stop er Nupark i Holstebro kl. 07.30
-
Sidste opsamling er ved Snejbjerg p-plads ved rundkørslen, hvor hovedvej 15 møder Messemotorvejen, kl. 08.10
Der er afsætning de samme steder på hjemturen.
Program for dagen:
-
Vi gør et stop inden Holsted, hvor vi drikker kaffe og spiser et rundstykke.
-
Ankomst til Holsted kl. 09.45 – rundvisningen starter kl. 10.00.
-
Kl. 12.00 spiser vi frokost. Der vil være et oplæg fra Danish Crown med mulighed for at stille spørgsmål.
-
Kl. 13.00 kører bussen videre til Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole.
-
Kl. 14.00 ankommer vi. Vi får en rundvisning af driftslederen, som vil vise os besætningen med 25 årskøer af racen Hereford.
-
Kl. 15.00 drikker vi kaffe på stedet. Tinnetgaard har meget at byde på – blandt andet forskellige dyr, en gårdbutik og en café. Det fungerer som et bosted for unge mennesker, der har brug for trygge rammer og hjælp i hverdagen.
-
Hvis vejret tillader det, går vi en flot tur på ca. 500 meter til udspringet af Gudenåen.
-
Kl. 17.00 er der afgang fra Tinnetgaard.
-
Kl. 17.45 ankommer vi til en endnu ikke fastlagt kro, hvor vi spiser aftensmad. Drikkevarer betales individuelt.
-
Kl. 20.00 forventer vi at være tilbage i Snejbjerg.
Tilmelding og betaling:
Vil du med på en spændende tur fyldt med læring, oplevelser og socialt samvær, så skynd dig at tilmelde dig – det er først til mølle!
Vis gerne invitationen til din nabo eller kollega – vi håber at få så mange som muligt med. Det er ikke et krav, at du har kødkvæg, men interessen for kødkvæg skal gerne være til stede. Det er heller ikke et krav, at du er andelshaver hos Danish Crown.
Tilmelding skal ske til Jakob Holm senest fredag den 09. maj på tlf. 20 88 84 37 – gerne pr. SMS.
Ved tilmelding bedes du oplyse, hvor du ønsker at stige på bussen.
Pris:
Prisen for hele turen er 450 kr.
Beløbet skal betales til Sparekassen Thy:
Reg.nr.: 9107
Kontonr.: 0000910023
Husk at angive navn ved betalingen, som skal ske senest den 16. maj.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Kødkvæg Midt-Vest