Nu har du mulighed for at tilmelde dig et af SEGES kurser i de digitale værktøjer FarmTracking og CropManager. Her kan du blive opdateret på de nyeste funktioner og få masser af praktisk erfaring. Når du selv får hænderne i mulden og funktionerne i fingrene, tager du vigtig viden med hjem til din hverdag på bedriften.
Du kan frit vælge, om du vil deltage i begge kurser eller kun i det ene, der matcher dit behov.
Pris: 300 kr. pr. kursus
Kursus i FarmTracking kl. 9.00-12.00
Er markregistrering nyt for dig? Eller vil du gerne forbedre dine færdigheder inden for området? Så er kurset i FarmTracking det rette valg.
Du får en introduktion til de grundlæggende aspekter af markregistrering og lærer om de nyeste funktioner i FarmTracking. Du bliver blandt andet guidet i at:
- Oprette hotspots
- Holde din sprøjtejournal ajour
- Bevare overblikket over udbytte og vandingsspor
Kursus i CropManager kl. 13.00-16.00
På dette kursus går vi i dybden med præcisionsjordbrug i praksis. Du lærer de grundlæggende principper inden for præcisionsjordbrug og får en grundig introduktion til CropManager. Vi viser dig, hvordan programmet kan gøre en forskel for din bedrift.
Derudover arbejder vi med tildelingskort, så du efter kurset kan bruge kortet i din såmaskine, gødningsspreder eller marksprøjte.
Kan du ikke deltage d. 19. februar 2025 i Ringkøbing? SEGES tilbyder mange kurser fordelt over hele landet – vælg det, der passer bedst i din kalender.
Som deltager kan du frit vælge mellem de forskellige lokationer og tidspunkter, hvor kurserne bliver afholdt.