Bestyrelsen i vestjysk var samlet til konstituerende bestyrelsesmøde i går, den 24. marts 2025.
Til generalforsamlingen den 20. marts blev Jacob Spangsberg genvalgt som formand uden modkandidater. Hans Christian Tylvad blev ligeledes genvalgt, mens Jeppe Haubjerg ikke ønskede genvalg. Vi takker Jeppe for det gode samarbejde og ønsker ham alt godt i fremtiden.
Jacob Fruerlund Jensen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Som suppleanter til bestyrelsen blev Søren Plauborg Pedersen og Lasse Vastrup Sunesen valgt.
Mandag den 24. marts startede med et husmøde, hvor medarbejderne fik præsenteret regnskabet for 2024 og havde mulighed for at hilse på den nye bestyrelse.
Dagen fortsatte med det konstituerende bestyrelsesmøde, hvor vi fordelte arbejdsopgaverne imellem os.
Dorte Kvistgaard Christensen er vores nye næstformand.
Vi har mange udvalg og bestyrelser, som vi deltager i, og disse blev ligeledes fordelt blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsen i vestjysk 2025:
Jacob Spangsberg, formand
Jesper Nielsen
Jacob Fruerlund Jensen
Dorte Kvistgaard Christensen, næstformand
Jakob Bonde
Carsten Rahbek
Hans Christian Tylvad
Harald Gustav Olesen