Traditionen tro fejrer Økologisk Landsforening, at de økologiske køer kommer på græs. Vær med til at fejre Økodag søndag den 13. april 2025, når de økologiske gårde åbner gårdspladsen for danskerne – og stalddøren for køerne.
Kom til Økodag på Troldholm ved Ringkøbing Fjord og nyd en dag fyldt med sjove oplevelser!
📅 Søndag d. 13. april 2025
🕙 Kl. 10.00-14.00 (Øko-køerne kommer på græs kl. 12.00)
📍 Vennervej 28, 6950 Ringkøbing
Troldholm er en stor økologisk gård, der ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord. Gården har været økologisk siden 1996, og Kim Gohr Nielsen har drevet den med stor passion i de sidste 15 år. Sammen med sin familie – Maria, Lærke, Johan og Asger – sørger han for de 700 økologiske malkekøer, der nyder livet på de 1.000 hektar land.
På gården dyrkes græs, korn og majs, og der er altid liv og aktivitet. For Kim er økologisk landbrug en spændende faglig udfordring, og han er stolt af at producere mælk på en måde, der gavner både dyrene og naturen.
Vigtigt! Når du besøger gården med børn, så husk, at det er en arbejdsplads med maskiner, store dyr og meget andet. Hold derfor hele tiden godt øje med dine børn – både ude og inde – så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.
