Afgræsningssæsonen står for døren.
Vi får i stigende grad henvendelser fra jer som dyreholdere eller jordbesiddere, fordi I har modtaget partshøring eller lignende fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med mistanke om PFAS-forurening af græsarealer eller forhøjet indhold af PFAS i blodprøver udtaget af kvæg eller får.
Vi får mange spørgsmål, som vi ikke kan svare på. Vi har brug for afklaringer, inden dyrene sendes på græs.
Hvordan står man som forpagter, afgræsser og bortforpagter i forhold til PFAS-problematikken?
Hvem er ansvarlig?
Vi kan ikke love dig svar på alle spørgsmål, men vi kan love, at vi tager dine ubesvarede spørgsmål videre og søger svar på dem efterfølgende.
Vestjysk Landboforening inviterer derfor til møde:
Fredag d. 17. april kl. 11.00 – 13.30 i vores lokaler på adressen Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Vi får deltagelse fra Landbrug & Fødevarer af Henrik Bang Jensen, Chefkonsulent, Miljø & Bæredygtighed,
Stefanie Sommer Abild, Specialkonsulent, Erhvervsjura og Helle Guldbrandt Lachmann, Juridisk kontrol- og reguleringschef, Jura, Erhvervsjura & Fonde

Af hensyn til forplejning (frokost) beder vi om tilmelding senest d. 16. april 2026 kl. 10.00
på telefon 96 80 12 00 eller: