Er markvanding godt for klimaet?

Der er tryk på vandingsmaskinerne rundt om i landet, og heldigvis er der mere end rigeligt med vand i undergrunden til, at man med god samvittighed kan vande.

 

Efter fire uger med tørvejr og udsigt til minimale mængder af nedbør, er det tæt på umuligt ikke at køre forbi en vandingsmaskine på vej til arbejde. Selv når hr. og fru Danmark kommer hjem fra arbejde, bliver havevanderen da også flittigt brugt i parcellerne i disse dage.

 

Nogen stiller måske sig selv spørgsmålet: Er der nok grundvand til, at vi kan vande både marker og haver henover foråret og sommeren? Her er det kort svar – Ja, der er generelt rigeligt med vand. Det er så heldigt, at der sker en meget stor grundvandsdannelse i de områder af landet, hvor behovet for markvanding er størst, dvs. på de sandede jorde i Vestdanmark.

 

I de seneste 150 år er den årlige gennemsnitsnedbør i Danmark steget med 100 mm og ifølge klimamodellerne vil den tendens fortsætte. Danmark bliver altså vådere, hvilket betyder, at der overordnet set dannes mere grundvand.

 

– Det sker, vi får skudt i skoene, at vi udtømmer vandløb og åer, når vi som landmænd vander vores marker. Men det er generelt ikke et problem, fordi der er vand nok også til vandløbene, siger H.C. Gæmelke, der er formand for Task Force Markvand, som består af 16 medlemmer fra forskellige landboforeninger og landbrugsorganisationer samt SEGES Innovation og SAGRO.

 

Godt for klimaet

Selv med de øgede energipriser er det en god forretning af vande sine afgrøder, da pengene kommer retur i høsten. Derudover er det også en god investering i klimaet, da man selvfølgelig opnår et højere udbytte ved at benytte de samme ressourcer, der i øvrigt bruges på at dyrke jorden. Det værende brændstof til ploven, harven, såmaskinen, mejetærskeren og til sidst halmpresseren.

 

– Hvis man derudover ser på den øgede mængde biomasse, hvoraf noget senere kan udnyttes i biogasanlæggene, giver det slet ingen mening at forsøge at begrænse markvanding, siger han.

 

Ifølge tal fra SEGES Innovation, er det samlede klimaaftryk på kløvergræs pr. foderenhed faktisk 20 pct. Lavere med markvanding, end hvis man vælger ikke at vande sine kløvermarker. Det skyldes, at klimaaftrykket ved at vande er lavt, og at udbyttet bliver betydeligt større.

 

-Derudover sikrer markvanding, at køerne kan æde mere egenproduceret græs og kløver fremfor foder købt ude i byen, siger han. Det begrænser import og transport af foder.

 

Kampagne om markvanding

For at gøre opmærksom på fordelene ved markvanding, skyder Task Force Markvand gang i en kampagne, der skal give danskerne mere viden om vanding. Det sker blandt andet med en kampagne på Facebook samt bannere på og omkring marker, hvor der vandes.

 

– I Taskforce Markvand gruppen arbejder vi fortsat på, at der såvidt det overhovedet er muligt skal være adgang til det vand, man har behov for til afgrøderne – i balance med hensyn til miljø og natur. Det går den rigtige vej, men det er vigtigt at vi fortsat får oplyst bredt omkring behovet og fordelene ved at vande, siger han.

 

Foto Taskforce Markvand gruppen 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få de relevante nyheder i din indbakke

Se flere nyheder...

Prøv KemiTjek gratis

KemiTjek viser, om dine kemiprodukter er lovlige. Med stregkode-scanneren i KemiTjek kan du nemt registrere stregkoden på pesticidemballagen og straks få at vide, om det

Læs mere...